Online lektiehjælp

Få hjælp til lektierne online.

Brug for hjælp til matematik?

Webmatlive (www.webmatlive.dk)  er gratis lektiehjælp i matematik til elever i 7. – 10. klasse og studerende på alle ungdoms-, erhvervs-, og voksenuddannelser.

Åbningstid:
Tirsdag: 19.30 – 21.30
Onsdag: 19.30 – 21.30
Søndag: 19.30 – 21.30

Alle Matematikcenters lektiehjælpere på Webmatlive er frivillige. De læser på videregående uddannelser der har med matematik at gøre, arbejder inden for teknik eller naturvidenskabelige fag eller er pensionerede undervisere med speciale inden for matematik. 
 

DFUNKs lektiehjælp

Online lektiehjælp på facebook til unge over 15 år.

DRC Dansk Flygtningehjælp lektiehjælp online

Lektiehjælpen administreres på den lukkede Facebook-gruppe DRC Online Lektiehjælp til børn og unge. Gruppen er bemandet af frivillige fra DRC Dansk Flygtningehjælp, hvis børneattester er tjekket af Rigspolitiet. Derudover overvåges gruppen af medarbejdere i DRC Dansk Flygtningehjælp. 

Hvordan gør man?

Børn, der ønsker at få onlinehjælp, beder om at blive medlem af Facebookgruppen. Herefter opretter de et opslag, hvori de kort skriver, hvad de har brug for hjælp til og på hvilket niveau, f.eks. ”logge ind på Aula”, ”matematik 9. klasse” eller ”boganmeldelse, 3. klasse”. En af de frivillige i gruppen melder sig nu til at hjælpe, og kontakten mellem den frivillige og forældre/barn kan nu køre videre på en anden kommunikationskanal, som parterne selv aftaler indbyrdes, f.eks. Messenger, Teams, Facetime eller andet. 
Personer, der forgæves søger hjælp i Facebookgruppen, vil Dansk Flygtningehjælps medarbejdere gøre en ekstra indsats for at finde hjælp til.

Forældrene skal være med 

Onlinelektiehjælpen er en glimrende mulighed for at styrke forældre til mindre børn i at støtte op om deres børns læring. Vi anbefaler derfor, at én af børnenes forældre deltager i lektiehjælpen, især når det handler om mindre børn. 

Flyer

Flyer om lektiehjælpen

Andre sprog

Flyer om lektiehjælpen på arabisk

Red Barnet Ungdoms læringscafé Yggdrasil 

Læringscaféen er online hver tirsdag og torsdag kl. 17-19! I den online Læringscafé kan I få hjælp til lektier og snakke med de frivillige.

Sådan gør du:
Læringscaféen foregår i Microsoft Teams. Det eneste du skal gøre for at deltage er:

  • Du eller din forælder skal skrive en mail til asas@cinemaxx.dk
  • Download microsoft teams app, eller gå på microsoft teams på en hvilken som helst browser

Hvis du har spørgsmål kan du ringe til projektlederen Asad på tlf: 4237 0781 eller Sebastian på tlf: 4058 0032.

Når du har sendt mailen, tilføjer projektlederen dig til Læringscafé-teamet. Du modtager et link til teamet på din mail.
Klik ind på linket – så er du med i Læringscaféen online 

Du kan enten downloade Teams app’en eller hvis du klikker på linket, kommer du ind på hjemmesiden på din internetbrowser.

 

Foto: Mimi Thian on Unsplash