Lån og leje af lokaler
Bibliotekernes og Dokk1’s sale og mødelokaler kan efter ansøgning stilles til rådighed for andre brugere, når lokalerne ikke anvendes til biblioteksformål.
Bemærk. Pga. Covid-19 er der ændringer i lokalernes kapacitet.
Byrådet har besluttet følgende prioritering af lån af mødelokaler m.m.:
- Borgerservice og Bibliotekers egne borgerrettede aktiviteter (herunder aktiviteter i partnerskab med andre).
- Udlån til aktiviteter under Folkeoplysningsloven
- Udlån til aktiviteter af borgere og institutioner i Aarhus, som ikke er dækket af Folkeoplysningsloven
- Udlån til virksomheder i Aarhus Kommune (dog tillades egentlig erhvervsvirksomhed ikke og udlånet (lejen) sker på markedsvilkår)
- Udlån til andre kommunale forvaltninger og institutioner
- Udlån til brugere, som ikke er hjemmehørende i Aarhus
Lokaler stilles ikke til rådighed til følgende formål:
Private selskaber, receptioner mv.
Egentlig erhvervsvirksomhed
Her finder du lokaler til lån og leje
- Dokk1
- Bavnehøj Bibliotek
- Beder-Malling Bibliotek
- Risskov Bibliotek
- Viby Bibliotek
- Åby Bibliotek
Bibliotek | Lokaletype - læs mere om lokalerne | Kapacitet | Handicapvenligt |
Dokk1 | Undervisningslokale 1 | 10 | ja |
Dokk1 | Undervisningslokale 2 | 10 | ja |
Dokk1 | Møderum | 30 | ja |
Dokk1 | Lille Sal | 35 | ja |
Dokk1 | Store Sal | 125 | ja |
Bavnehøj | Mødelokale | 10 | ja |
Beder-Malling | Lokale på 1. sal | 10 | nej |
Risskov | Sal | 70 | ja |
Viby | Sal | 50 | ja |
Viby | Mødelokale | 4 | nej |
Åby | Sal | 60 | ja |
Åby | Mødelokale | 7 | ja |
Ansøgning om lån af lokale skal ske til det pågældende bibliotek.
Øvrige biblioteker
På bibliotekerne i Egå, Harlev, Hjortshøj, Højbjerg, Lystrup, Skødstrup, Solbjerg, Tilst, Tranbjerg og Trige, er du velkommen til at benytte bibliotekets lokaler både i den bemandede og i den ubemandede åbningstid.
Der kan ikke bookes lokaler, og det forventes, at der tages hensyn til andre brugere og øvrige aktiviteter i lokalerne.
Regler for benyttelsen af lokaler
- Lokalerne må kun benyttes til de formål, i de tidsrum og på de vilkår, som er aftalt
- Ansvaret for benyttelse af lokaler, inventar og udstyr påhviler den, der har indgået aftale om lån eller leje
- Ved offentlig annoncering af arrangementer, der afholdes i bibliotekslokaler, skal det tydeligt fremgå, hvem der er initiativtager og ansvarlig for arrangementet, samt hvortil eventuelle spørgsmål kan rettes
- Meddelelse om eventuelle mangler eller beskadigelse af lokaler og inventar skal hurtigst muligt gives til bibliotekek
- Aftaler om ændring i lokaler, inventar og installationer i forbindelse med et arrangement skal træffes med det enkelte bibliotek, og eventuelle merudgifter betales af den, der låner/lejer lokalet
- Eventuelle udgifter til ekstraordinær oprydning og rengøring efter et arrangement betales af den, der har lånt/lejet lokalet
- Biblioteket påtager sig intet ansvar for eventuel overlast på eller tyveri af brugernes ejendele
Lokaler stilles ikke til rådighed til følgende formål
- Private selskaber
- Egentlig erhvervsvirksomhed
Takster
Takster for leje af lokaler oplyses ved henvendelse til det enkelte bibliotek.